DIY – Værktøjs- vs opslagstavler

image I noget, der virker som evigheder, har jeg været træt af at se på de selvkreerede billeder, der hang som dekoration bag vores sofa. Hjernen er blevet brudt et utal af gange, og da jeg troede, jeg havde besluttet mig for et rionet som opslagstavle, kom jeg på at hænge gamle værktøjstavler op i stedet for. I sidste uge fandt jeg på dba en, der havde nogle i fin stand til at stå til kun 125kr./stk. Så i weekenden drog hele familien afsted til Tjele efter 3 af slagsen til den nette sum af kun 350kr. Min mand har givet dem en omgang hvis spraymaling (skal nok lige have gang mere). Den sjove del har jeg selv stået for, og der er plads til mere på tavlerne.Er ret vild med løsningen, da udtrykket hurtigt kan udskiftes, og så er der også plads til ungernes kreationer på en, efter min mening, fin måde.

Den lille hængevase er lavet af et brugt glas fra en vanillestang og kobbertråd fra en ledning, hvor plasticen er skraldet af. Læs evt. tidligere indlæg DIY – En lille hængevase.

Clip-boardsene er købt i “Søstrene Greenes” til ca. 20kr./stk., og karikaturtegningerne af min søn + jeg og min mand + datter er lavet af min veninde Christina Winther i bytte for en gammel kommode.

Notesbøgerne er sat fast med almindelig sort bukseelastik. Nem løsning, hvor vi nemt kan udskifte bøgerne og udtrykkene. Gelpennen i kobber har fået påklistret en magnetstribe, så den kan hænge på tavlen og er lettilgængelig, når der skal noteres i Notesbøgerne.

Ørebøfferne er min datters.

Jyllandskortet er printet ud fra nettet.

Som noget personligt har jeg hængt nogle halskæder op af ikke særlig stor værdi men med stor personlig betydning. F.eks. min mands + min forlovelsesringe, medaljon jeg fik af min mand, da jeg fik min datter, Nibeenglen min mands mormor altid gik med, en krystal i kæde, fyrkatsmykker m.f. Derudover hænger mine briller, hvor jeg oftest har bryg for dem. Lige ved hånden + dekorativt.

Sidste genstand på tavlerne er en kaglede doodletegning, også lavet af Christina Winther. Købt, fordi den minder mig om mig selv.

Genstandene er hængt på i kroge fremstillet af kobbertråd fra gamle ledninger + magnetclips.

/Pernille

DIY – En skyggeplet

20140614-010923-4163992.jpg
For nogle somre siden købte vi billigt et sort firkantet solsejl med “øjne” til at fastgøre det i.
Ideen var, at det skulle anvendes til at skabe skygge + ly imod regn på vores terrasse nederst i haven, men det blev først sidste sommer, det blev en realitet.
Min mand skaffede runde rustfrie rør, lukkede enderne, borede huller og monterede “øjne” til at fastgøre sejlet i.
For at rørstolperne kunne stå fast, støbte vi rør ned i jorden i en dimension større, så rørstolperne er lette at montere og fjerne igen.
På skuret ved terrassen skruede vi kroge i, der passede med afstanden på “øjnene” i sejlet, og i siden ved rørstolperne fastgjorde vi sejlet med snore.
Sejlet fungerer perfekt både på solskins- og regnvejrsdage og var en billig løsning.

/Pernille

DIY – Malet ur som vægdekoration

image
For omkring et år siden malede jeg dette ur på vægen i spisestuen.
Vi havde et gammelt pendulur i mørkt træ, som hørte min(vores) romantiske boligstil til, og som i den grad trængte til at komme på loftet og blive skiftet ud.
Et søm blevet slået i vægen, str. på uret bestemt og en cirkel tegnet vha. en snor, der blev bundet til sømmet på vægen og en blyant i den anden ende.
Med tungen lige i munden malede jeg langs stregen og malede resten med malerrulle.
I Bahne købte vi et billigt sæt visere, som blev monteret midt i den malede cirkel.
Er glade for resultatet, og når trenden skifter, er det nemt at skifte udtrykket med en anden farve.

/Pernille

DIY – Navngivning af huset på væggen i forgangen

image
Vi har gentagne gange, siden vi købte vores hus for snart 12 år siden, mødt navngivningen “DUKKEHUSET”, når andre har omtalt vores hus.
Navnet har hængt ved, og i vinter malede jeg det på den ene væg i forgangen.
Princippet med udskæring i folie og derefter maling er det samme som i oplægget med de malede bøjler i kælderen.

/Pernille

DIY – Kreativ garderobe på væg

20140223-211604.jpg

Ferm Living har lavet nogle fine wallstickers, der afbilleder en garderobe, som bl.a. kan købes hos Luxo Living til 600kr.
I kældergangen kunne jeg godt tænke mig noget lignende. Men vi har strukturmaling (maling med sand tilført) på væggene dernede, så et alternativ måtte udtænkes.
En rulle folie blev indkøbt, 2 forskellige bøjler blev tegnet op på folien og skåret ud. Husk at det ikke er selve de udskårne bøjler, der skal bruges, men rammen omkring.
Folien blev klistret op på vægen, der blev malet langs foliekanterne med vægfarven et par gange for, at farven på bøjlerne ikke skulle trænge igennem folien. Efter vægfarven var tør, malede jeg med en blank sort maling et par gange. Tørre, tørre, og folien kunne pilles af, så de malede bøjler kom til syne. Der blev pletmalet lidt hist og her, hvor folien, da strukturmalingen enkelte steder alligevel var trukket igennem, ikke havde klæbet fast nok til vægen, og et par billige knager blev monteret.

En fin, iøjnefaldende, og billig detalje.

/Pernille