Jeg har igen haft gang i bundtet med kobbertråd fra gamle ledninger, og denne gang er det blevet til stjerner til det lille træ på fortrappen samt en plante i vindueskarmen.
/Pernille
I weekenden lavede min datter og jeg disse lyskugler. Fremgangsmåden er simpel. 2 balloner fyldes til ønsket str. Ballonerne stilles i et par skåle, der kan tåle frost, og fryses, så de stadig er hule. Disse er frosset i ca. 10 timer.
Nu krydser vi bare fingre for en masse frostaftener, så vi kan få en masse lyskugler ud i haven.
/Pernille
Jeg har været i “Søstrene Greene” og købe blanke hvide julekugler til 5 kr./stk, som jeg har klistret Dymotekster med julesætninger/ord og kælenavne på.
Når juletræet er fældet og kommet ind i stuen, skal kuglerne hænges på grenene med sorte strips i stedet for snor, hvilket giver en sjov og anderledes effekt.
/Pernille
Advent anno 2014 er skudt i gang, og hos os er min mands hjemmelavede stage ala Kobus, som står fremme hele året og bliver flittigt brugt, igen i år blevet anvendt som adventsstage.
I år har jeg skåret tallene 1-4 ud i samme kobberfolie, som jeg også anvendte på billedet, jeg skrev om i indlægget “Nye farver på paletten – 4 lærreder. 1 maleri” den 28.10.14, og hængt dem på stagen med tynd kobber tråd.
Jeg har ikke haft held med at finde lange lys i ren stearin i år, men det gør heller ikke så meget, da vi igennem hele december brænder lys i stagen og derfor også skifter lysene ud, når de er brandt ned. Men visuelt ville stagen tage sig bedre ud med lange lys.
/Pernille