Wiiii, så kom “Potte-Lottererne”

20140226-121036.jpg

20140226-121013.jpg

Wiiii, så kom “Potte-Lotterne”.
Desværre gik den ene til under forsendelsen, selvom sælger havde pakket det hele rigtig fint ind. -Gad vide, hvad de bruger pakkerne til inde hos Post Dk. Basketball?
Nå, men prisen er stadig VILDT BILLIG, hvis I spørger mig. 100 inkl. porto. Så jeg er glad.
Nu skal der bare indkøbes + sås karse i de små til køkkenet og indkøbes en af de der blomster, der ligner en paryk, da den har massevis af bittesmå blade.

/Pernille

Madkasse til madder i etager..

image

Da jeg var barn havde min mormor en madkasse i retning af denne bare med tern i stedet for den røde farve, og jeg kan huske et par gange, min kusine, fætter og jeg spadserede på udflugt med madkassen i hånden fyldt med madder.
Den er faktisk ret smart indrettet. I bunden er der plads til et lille køleelement og over det sidder der små bakker til madder, man kan trække ud og vælge lige den mad, man helst vil have.
Nu ser man ret ofte de fine gamle madkasser i bladene, på markeder etc., hvilket har fået mig til at ærgre mig over, jeg ikke fik fingre i min mormors, da tid var.
Nå, men jeg må jo selv på udkig.
Jeg kunne jo nemt købe en på dba, men det er sjovere selv at lede efter den på loppemarkeder rundt omkring i det danske land. Så strækker iveren, efter at få fingre i en, sig lidt længere, og jeg kan være heldig at finde en til rigtig billige penge.

/Pernille

DIY – Navngivning af huset på væggen i forgangen

image
Vi har gentagne gange, siden vi købte vores hus for snart 12 år siden, mødt navngivningen “DUKKEHUSET”, når andre har omtalt vores hus.
Navnet har hængt ved, og i vinter malede jeg det på den ene væg i forgangen.
Princippet med udskæring i folie og derefter maling er det samme som i oplægget med de malede bøjler i kælderen.

/Pernille

DIY – Kreativ garderobe på væg

20140223-211604.jpg

Ferm Living har lavet nogle fine wallstickers, der afbilleder en garderobe, som bl.a. kan købes hos Luxo Living til 600kr.
I kældergangen kunne jeg godt tænke mig noget lignende. Men vi har strukturmaling (maling med sand tilført) på væggene dernede, så et alternativ måtte udtænkes.
En rulle folie blev indkøbt, 2 forskellige bøjler blev tegnet op på folien og skåret ud. Husk at det ikke er selve de udskårne bøjler, der skal bruges, men rammen omkring.
Folien blev klistret op på vægen, der blev malet langs foliekanterne med vægfarven et par gange for, at farven på bøjlerne ikke skulle trænge igennem folien. Efter vægfarven var tør, malede jeg med en blank sort maling et par gange. Tørre, tørre, og folien kunne pilles af, så de malede bøjler kom til syne. Der blev pletmalet lidt hist og her, hvor folien, da strukturmalingen enkelte steder alligevel var trukket igennem, ikke havde klæbet fast nok til vægen, og et par billige knager blev monteret.

En fin, iøjnefaldende, og billig detalje.

/Pernille