Design vs Selvkreeret – Gentleman pendler

image
Elsker humoren i “Jeeves” og “Wooster” pendlerne fra “Innermost”, som bl.a. kan købes hos Lampemesteren til 1799kr./1899kr., men prisen er i den hampre ende efter min mening.
Efter en hurtig søgning på Dba fandt jeg en bovler hat til 300kr. og en høj hat til 500kr., og monterer man en sort stofledning med fatning fra f.eks. Stofledningen til 139kr., har man, efter min mening, mindst lige så fine lamper og så tilmed lamper, der ikke findes magen til andre steder.

/Pernille

Nyt vs Genbrug – Værkstedslampe

imageFor få dage siden købte jeg en brugt værkstedslampe på dba til 200kr., som vi er blevet ret glade for.
Er man til design fremfor genbrug eller omvendt, er det her mit første indlæg i kategorien “Nyt vs genbrug”, og så kan I selv vurdere, hvad I selv er til.
Jeg selv er klart til genbrug med patina, hvis jeg kan få det, jeg søger. Ofte er det også billigere, hvilket, for mig, er en meget vigtig faktor. More for less..
Jeg har fundet en rigtig fin ny en af slagsen fra House doctor. Lampen hedder Cleveland og kan bla. købes hos Livingshop til 640kr.

Meyer Lavigne vs Bjørn Wiinblad/tysk 50’er keramik

image

Er blevet ret vild med urtepotterne fra Meyer Lavigne, som bl.a. kan købes hos Designdelicatessen. En moderne model af Bjørn Wiinblads lignende potter/vaser men mere farvestrålende modeller. Begge i en ret dyr ende af skalaen, så er man til budgetmodellen, kan man evt. overveje at gå på jagt efter de tyske keramikhoveder fra 50’erne. De er begyndt at titte frem i hjemmene igen, og man kan stadig finde dem billigt rundt omkring på loppemarkeder, i genbrugsbutikker etc.
En af mine veninder fra barndommen havde en af de tyske 50’er modeller stående, og fra dengang til for et par år siden, var de for længst røget i glemmebogen. Hvem ved, måske kommer der til at stå en af slagsen i vores hjem som en af ungernes venner/veninder kan huske, når han/hun bliver voksen som rædslen i vores hjem.

/Pernille