P-skilt vs stænkplade

image P-skiltet, jeg skrev om i indlægget Hvor skal det hænge? – P-skilt, har endelig fået en funktion som os.
Vi havde nogle ret kedelige fliser i en romantisk stil som stænkplade bag komfuret, og som jeg lææææænge har været træt af. Noget helt andet skulle der til, og efter lidt kreagymnastik kom jeg frem til, at et gammelt brugt skilt skulle være løsningen.
Måneder er gået med at lede efter et brugt skilt, der ikke bare havde den rette str. men også kunne erhverves for billige penge, og da det endelig lykkedes, måtte emhætten, til min mands irritation, hæves 3 cm, for det kunne være der. Men konen er glad, og glæder sig til resten af køkkenet med tiden kommer til at passe bedre ind i indretningens nuværende tema.

/Pernille

DIY – Mandens næste projekt

IMG_0370.JPG Jeg har lokket manden i huset til at lave sådan et par stykker. Mange af jer kan nok sagtens se, hvad de er til. Resten af jer må vente på et senere indlæg.

/Pernille

Hvad skal elementerne anvendes til? – Underkopper + kammerstage. 2

image Min lidt alternative kammerstage, lavet af en af de gamle underkopper og en gammel messing kammerstage, jeg købte for noget tid siden, er endelig blevet færdig kreeret.
Lysholderen kunne skrues af, og min mand skar “øjet” af, som jeg så har limet på. Lysholderen syntes jeg ikke passer til underkopper, så den må i gemmekassen til en evt. anden god gang
En meget sjov og billig løsning, hvor man selv sætter præget i form af, hvilken underkop og stage man vælger.

Jeg har i oplægget Underkopstager skrevet om andre alternative kammerstagen, så kig endelig med, hvis ikke I allerede, har læst det.

/Pernille